Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsynsrapport og udviklinksplan

Pædagogisk tilsyn november 2024

Vi har haft pædagogisk tilsyn i november 2024 og rapporten viser, at vores børnehus leverer en generelt god pædagogisk kvalitet. Tilsynet fremhæver blandt andet vores stærke fokus på måltider, hvor stemningen ofte er fremragende og vores gode arbejde med følelsesmæssig udvikling og mestring hos børnene. Også overgange mellem aktiviteter og det fysiske læringsmiljø ude, vurderes som gennemgående gode til nærmest fremragende. Samspillet mellem børn og voksne, samt den sociale adfærd og udviklingen af empati blandt børnene, får ligeledes positive bemærkninger.

I tilsynsrapporten peges der samtidig på tre centrale udviklingspunkter, som bliver vores næste fokusområder i det pædagogiske udviklingsarbejde:

  • Tilsynet fremhæver den ofte fremragende sprogstimulering i både vuggestue og børnehave, hvor personalet løbende italesætter handlinger og situationer. Vi vil fortsætte med at arbejde målrettet på, at understøtte børnenes sprogudvikling gennem udvidende samtaler og systematisk sprogstimulering i dagligdagen.
  • Samspillet og anerkendelsen mellem børn og voksne vurderes som ofte god til tæt på fremragende. Vi vil fortsat styrke børnenes sociale kompetencer ved at fremme fællesskabet og håndtere konflikter på en måde, der understøtter børnenes mestring og evne til at komme videre i legen.
  • Rapporten bemærker det gode arbejde med at udvikle empati og social adfærd og det fysiske læringsmiljø vurderes som godt til nærmest fremragende. Vi vil fortsætte med at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer, hvor alle børn oplever sig set og mødt og hvor relationerne mellem børn og voksne styrkes gennem nærvær og aktiv dialog.

I vores strategipil fortæller vi mere om, hvordan vi konkret vil arbejde med disse udviklingspunkter. Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte ledelsen i børnehuset.

Dokumenter

Strategipil tilsyn 2024/2025

Shape Created with Sketch.

Tilsynsrapport 2024/2025

Shape Created with Sketch.